Køkkenet – Porsborgs
Motorrum på kreativt brændstof

Køkkenet

Køkkenet i Porsborgs Gastro Bar er drevet af høj grad kreativitet og leg. Vi udvikler komplet ny menu 4 gange årligt. Både for at følge sæsonens råvarer og smage, men også fordi det er en del af vores legeplads.

Vores sæsonmenuer er altid præget af stærke holdninger til smags-sammensætninger og råvarer samt med inspiration fra hele verden, som kommes ned i en mere lokal kontekst.

Køkkenet er hverken fransk, italiensk, asiatisk eller nordisk i den klassiske opfattelse. Vi er inspireret af vores egen lyst til konstant at udvikle og skubbe, og så finder vi det befriende, at skabe store smagsoplevelser i indpakninger som tager maden ned i øjenhøjde med de fleste spiseglade mennesker.

En Gastro Bar

Madprofil

Vi sætter en dyd i, at skabe spiseoplevelser. Derfor er madprofilen hos os i høj grad opbygget omkring begrebet 'simpel kvalitet'. Vi elsker kvaliteten i indholdet af det vi laver, men finder stor tilfredshed i, at den overordnede oplevelse er simpel, folkelig og bredt tilgængelig.

Gastro Baren er hverken en fuldblodsrestaurant men ej heller en fuldblodsbar. I dette interessante krydsfelt, ynder vi at lege med mere sociale middage, hvor vi opfordrer gæsten til, at bestille mad til bordet og ikke til personen. Den mere sociale tilgang til en spiseoplevelse ligger os nært. Ligesom vi elsker, når gæster bruger os ligeså meget som en cocktail- eller vinbar fremfor rendyrket restaurant.

DNA'en i Gastro Barens køkken er bygget op omkring mere eller mindre abstrakte termer såsom sharefood, social dining og "hapsere".

Frygt ej, du bliver mæt. Men fremfor, at spise dig mæt i én ret, vil du hos os, spise dig mæt i mange retter, mens du nyder smags- og spiseoplevelsen med selskabet. Hvadenten selskabet består af to eller 20 gæster.

Det kan måske siges meget kortere; vi ønsker blot at skabe en både anderledes, nærværende og hyggelig oplevelse omkring dét at gå ud.

Jesper Løbner

Med sit enorme talent, rolige væsen og en solid baggrund i den franske gastronomi, er Jesper manden som er afsender på madprofilen i Porsborgs Gastro Bar.

Udviklingen af profilen sker altid i samspil med dele af den øvrige madstab, hvor dogmet er, at indhold ikke altid dikterer formen. Retterne, til de enkelte sæsonmenuer, bliver oftest leget frem, ud fra en løs, overordnet retning. Faktisk er vi altid, i en grad, igang med at udvikle de kommende sæsonmenuer.