Tjenerelev hos Porsborgs Gastro Bar – Porsborgs

Tjenerelev hos Porsborgs Gastro Bar


Beskrivelse:

Vi søger imødekommende tjenerelever med flair for service og gode oplevelser. Erfaring fra branchen er et enormt plus, dog ikke et krav.


Fakta:
  • Afdeling:

    Porsborgs Gastro Bar
  • Ansøg inden:

    31.08.2020
  • Lokation:

    Porsborgs Gastro Bar, Ribe

Vi er en ambitiøs gastro bar i hjertet af Ribe, som leverer kvalitetsoplevelser til vores gæster gennem mad, drikke og en afslappet atmosfære. Det er altsammen noget du i større eller mindre omfang vil blive en central del af, og det er dit ansvar at vores gæster elsker dit værtsskab, går fra Porsborgs med et smil på læben og har lyst til at komme igen.

Du er åben, vellidt og socialt anlagt, med en ærekærhed og kvalitetsbevidsthed udover det sædvanlige. Du lægger dit eget navn i det produkt du leverer, og er klar over, at vi i vores branche lever af én ting; service. Du vil starte i lære som tjener, fordi du har valgt branchen til, og fordi du ønsker en karriere i servicefaget.

Du kan indgå i et dynamisk team i en virksomhed i rivende udvikling. Du kan tage ansvar for dig og sætter dig selv i gang med meningsfyldte opgaver når det åbenlyse er klaret. Du kan tage imod retningslinjer og ønsker at lære.

Du vil få et job som vil udvikle dig, og du vil lande i en rolle hvor du også kan være med til at forme vores produkt. Hos os deler vi nemlig ansvaret omkring værtsskabet, hvilket betyder at du både skal holde af at lave smukke cocktails, servere god vin og mad, men også at tjekke om der er papir på toiletterne og om der er stearinlys som skal skiftes, alt imens du er opmærksom på dine gæster.

Vi sørger for at rammerne er tilstede således du kan levere et højt serviceniveau, og vi betaler løn efter elevoverenskomsten.


HUSK, at mærk din ansøgning med “Tjenerelev”
Send skriftlig ansøgning til job@porsborgs.dk

For spørgsmål, ring 71 74 78 84 (administrationen).


Interesseret?

Tag kontakt til os herunder hvis du har spørgsmål.

Kontaktperson:

  • Uddannet kok og mangeårig forkæmper for det gode håndværk. Har en bred erfaring fra restaurationsbranchen, som tæller alt fra kantinedrift, selskaber, hotel, festivaler til Michelin.


    Rasmus Errebo
    Partner & Madudvikler
    Porsborgs