Jobopslag

Vært til Porsborgs Gastro Bar

Vi er en ambitiøs gastro bar i hjertet af Ribe, som leverer kvalitetsoplevelser til vores gæster gennem mad, drikke og noget så abstrakt som atmosfære. Det er altsammen noget du i større eller mindre omfang vil blive en central del af, og det er dit ansvar at vores gæster elsker dit værtsskab, går fra Porsborgs med et smil på læben og har lyst til at komme igen.

Du er åben, vellidt og social anlagt, med en ærekærhed og kvalitetsbevidsthed udover det sædvanlige. Du lægger dit eget navn i det produkt du leverer, og er klar over at vi i vores branche lever af én ting; service. Derudover er du erfaren inden for dit felt, og ivrig efter at lære såfremt der er områder hos os, som du ikke tidligere har stiftet bekendtskab med gennem dine tidligere jobs.

Du kan indgå i et dynamisk team i en virksomhed i rivende udvikling. Du kan også både tage ansvar for dig selv og dine kolleger hvis der er brug for det på givne tidspunkter. Du har stor viden og/eller interesse indenfor mad, vin, øl, kaffe og cocktails.

Du vil få et job som vil udvikle dig, og du vil lande i en rolle hvor du er med til at forme vores produkt. Du vil på samme tid også spille en central rolle i den videre udvikling af Porsborgs, sammen med resten af holdet der former stedet. Konkret vil du bevæge dig i stort set alle dele af forretningen, med undtagelse af køkkenet. Hos os deler vi ansvaret omkring værtsskabet, hvilket betyder at du både skal holde af at lave smukke cocktails, servere god vin og mad, men også at tjekke om der er papir på toiletterne og om der er stearinlys som skal skiftes.

Vi sørger for at rammerne er til stede således du kan levere et højt serviceniveau, og vi betaler løn efter kvalifikation, erfaring og almindelig fornemmelse for hvilken værdi du bringer til Porsborgs.

Lidt om værtsskabet
Vi plejer at sige, at man skal betragte Porsborgs som sit eget hjem, men forestil dig at døren altid står åben og du aldrig ved hvornår der kommer gæster. Det er vores job som værter, at være forberedt. Det er vores job at sørge for at det altid er en god oplevelse at træde ind i vores lille univers. Altid.

 

Ansøgningsfrist: 31. december 2018
Send skriftlig ansøgning til hej@porsborgs.dk

Kontakt os

Porsborgs
Torvet 3
6760 Ribe
Kontakt os!
+45 61 65 37 78

Åbningstider
Mandag
Lukket
Tirsdag - Torsdag
10 - 23
Fredag - Lørdag
10 - 02
Søndag
9 - 21
Åbningstider
Mandag
Lukket
Tirsdag - Torsdag
10 - 23
Fredag - Lørdag
10 - 02
Søndag
9 - 21

Porsborgs, Torvet 3, 6760 Ribe
Kontakt os!

Porsborgs Gastro Bar